For et par år siden faldt jeg over et fint motiv i et blad fra Læger uden Grænser. Engang fandt jeg alleroftest mine motiver sådan: i blade. Nu om dage er det mest mine egne fotos, jeg bruger.

Det var ikke et helt klassisk motiv, lidt for mørkt, og så har jeg det også lidt mærkeligt med at male ting fra Afrika, hvor jeg aldrig har sat mine ben – det virker ligesom forkert.

Men nogle gange har jeg brug for at lave en hurtig olieskitse helt løsrevet fra andre projekter, og på en dag hvor dette behov opstod, lå motivet parat.

Kort efter lagde jeg et foto af maleriet op på min instagram og skrev: “Oil study after a photo in a medicins-sans-frontiere-magasine. Strange that the world can be beautiful even where very few people are probably comfortable enough to enjoy it.” og endda med hashtagget #medecinssansfrontiere. Det var ment som en støtte til det arbejde, de gør, men samtidig følte jeg egentlig lidt, at jeg nassede på dem og deres bedrifter, som er så meget større end mine. Jeg var faktisk lidt bange for, at det ville blive lagt mærke til. Det gjorde det heldigvis ikke, for jeg er stadig i tvivl om det var rigtigt at gøre.

____________________

(English recap: In this post, I present an oil study depicting a motive from a medecis-sans-frontière magasine)